Ghita Nørby
– En Diva i konstant forandring.
Oplev en af Danmarks største skuespillerinder fortælle om sit spændende liv i åbenhjertig samtale med sin mangeårige ven guitaristen Lars Hannibal, som indimellem ordene vil spille kendte temaer fra det klassiske guitarrepertoire, som giver plads til ”eftertanke”. Mon ikke der også bliver plads til at opleve Ghita Nørby læse et af H. C. Andersen´s eventyr. En af Danmarks største skuespillerinder har stået mere end 60 år på de skrå brædder. Med mere end 150 film og utallige teaterforestillinger er Ghita Nørby én af Danmarks absolut mest populære skuespillerinder. Et kig tilbage på 86-årige Ghita Nørby's karriere viser, at det ikke er småting, hun har lavet igennem sine seks årtier på scenen. Alt fra hjertelige humoristiske roller på film og teater til mere alvorlige og dramatiske roller om sygdom og sorg. Når man ser på Ghita Nørbys imponerende karriere, er det svært at lade være med at nævne hendes fortolkning af Ingeborg Skjern i tv-serien ’Matador’, der blev produceret fra 1978-1982.
Ghita Nørby og Lars Hannibal
i ORD OG TONER
En aften hvor Danmarks store skuespiller Ghita Nørby, der netop har fejret sin 80 års fødselsdag, bla. vil læse nogle af hendes favorit eventyr af H. C. Andersen , fortolke Jeppe Åkjærs smukke sange og de underfundige og livskloge fabler af La Fontaine, i Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse. Guitaristen Lars Hannibal vil skabe laguner til eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire. Undervejs samtaler Ghita og Hannibal om nogle af de aktuelle temaer der optager dem indenfor kunst og kultur. Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne fra et langt liv med teater, film og TV serier formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.